Guide: Sådan skriver du den perfekte tekst til et bryllupskort

Guide: Sådan skriver du den perfekte tekst til et bryllupskort

Bryllupskortet bliver med sikkerhed gemt og bevaret i mange år. Hvis du er heldig bliver kortet taget frem om mange år, når brudeparret fejrer kobber-, sølv- og guld-bryllup, hvor teksten i bryllupskortet endnu en gang kan blive læst. Det betyder, at teksten i bryllupskortet bør være helt speciel, så den kan tåle at blive læst flere gange. Et bryllup bliver ikke større, så vi vil gøre alt for, at du får skrevet det helt perfekte bryllupskort. Vi forsøger at hjælpe dig så godt, som vi kan, ved at give dig nogle gode råd og nogle forslag til, hvordan en tekst til bryllupskortet kunne se ud.

Er du inviteret til et bryllup, og mangler inspiration til det helt rigtige bryllupskort, så tjek vores mange flotte kort her på siden eller vores flotte kærlighedsplakater, der kan personliggøres til alle par.

 

 

Fem gode forslag til hvad du kan skrive i et bryllupskort


Du får her fem gode forslag til den perfekte tekst til bryllupskortet. Vi anbefaler, at du bruger vores forslag men, at du også supplerer med egne ord, så bryllupskortet bliver så personligt som muligt. 

 

1. Kære brudepar 


Vi kan i dag få lov til at fejre kærligheden på smukkeste vis. Jeres kærlighed til hinanden smitter af på verdenen og ikke mindst på os, som kan beundre jer. I er en inspiration for mig. En kilde til glæde. Og jeg kan ikke vente til at skulle fejre jeres kærligheden til hinanden og til at følge denne kærlighed fremover. 


Stort tillykke med jeres bryllup!


De kærligste hilsner

Frederik



2. Kære brudepar 


Hvis man vil se på ægte kærlighed, skal man bare lade synet glide over jer to. I er det man kan kalde for “meant to be”, så det er med en stor glæde for mig, at vi i dag kan fejre jeres bryllup. 


Jeg er så glad på jeres vegne for, at I kan få lov til at tilbringe resten af jeres liv sammen som mand og kone og, at den kærlighed, som vi i dag fejrer, vil leve i jer til døden jer skiller. 


Stort tillykke med jeres bryllup og lad verden smile til jer og bringe jer glæde i al fremtid! 


De kærligste hilsner

Frederik



3. Kære brudepar 


Når denne dag er omme vil meget være ændret, men kærligheden mellem jer vil stadig være den samme. Vi skal bruge denne dag på at fejre den kærlighed, som lyser ud af jer begge to og ikke mindst kærligheden, som lyser imellem jer. Selvom nogle ting vil være forandret i morgen, så vil det kun være til det bedre. 


I kan i morgen vågne op som mand og kone og se frem til et liv sammen. Et liv som bygger på tillid, glæde og kærlighed. Stort tillykke med jeres bryllup!


De kærligste hilsner

Frederik



4. Kære brudepar 


På denne smukke dag skal vi nu til at kalde jer for mand og kone. Fra den første dag hvor jeg så jer to sammen, vidste jeg, at denne dag ville komme. Når nu brylluppet er kommet, må jeg hellere komme med et par bevingede ord.


Som så mange andre begivenheder må vi huske at stoppe op og nyde momentet. Det håber jeg, at I begge får gjort i dag, så denne oplevelse kan hænge ved resten af jeres liv. Og husk på at hvis I tror, at brylluppet bliver en dans på roser, så er det fordi I stadig er i gang med bryllupsfesten. Der kommer op- og ikke mindst nedture på vejen, men jeg er sikker på, at I kommer til at klare det hele sammen.


Stort tillykke med jeres bryllup og må verden smile til jer resten af livet.


Kærlige hilsner

Frederik



5. Kære brudepar 


Der er ikke meget andet at gøre i dag end at beundre det, som I har. Vi skal selvfølgelig huske at få festet og fejret jer hele dagen, men jeg vil bruge mange momenter på at beundre kærligheden i sin reneste form. 


Jeg er sikker på, at I forbliver sammen, hvis I husker på de tre gode råd, som jeg har fundet frem til. 


Husk at slå toiletbrættet ned

Happy wife, happy life...

Saml aldrig IKEA sammen


Husker I på mine råd, har jeg ingen bekymring hvad angår jer to. Stort tillykke med jeres bryllup. Det bliver en fryd at følge jer fremover.


De kærligste hilsner

Frederik



Hvad skriver man i et bryllupskort?

Vi ved, at det kan være svært at finde på de bevingede ord, som vil sætte sig i brudeparrets bevidsthed selv, når bryllupsfesten er veloverstået. Vi forsøger, at hjælpe dig med at skrive kortet, som giver glæde og måske har et lille godt råd indbygget. Vi synes, at det gode bryllupskort er skrevet med et personligt touch, hvorfor vi anbefaler dig at indbygge en oplevelse eller et element, som du har tilfælles med brudeparret. Ved at indbygge det i teksten til bryllupskortet formår du at bringe et personligt indtryk, som vil gøre dit kort unikt og et kort, som vil kunne huskes. Forsøg dernæst at fortælle din glæde ved at være inviteret til brylluppet samt glæden ved at kunne fejre brudeparrets kærlighed til hinanden. 


Der kan være stor forskel på om du vil skrive en sjov tekst til bryllupskortet eller om teksten skal være mere kærlig. Om du leder efter det ene eller det andet, så synes vi, at du skal tage et kig på vores fem gode forslag til den gode tekst til bryllupskortet, og eventuelt supplere med egne tanker eller sjove elementer.  


Skabelon til det perfekte bryllupskort

Det kan være svært at bestemme, hvad det er perfekte bryllupskort indeholder og dermed lave en skabelon til det. Det bedste råd, som vi kan give, er at tænke over helheden. Find et kort som kan afspejle det, som står indeni og se eventuelt om både kort, tekst og gave kan have en rød tråd. Nogle gange er det helhedsoplevelsen, som står tilbage, når brudeparret kigger tilbage på gaver og kort dagen efter, så se om det er muligt at kreere et kort, som hænger sammen med gaven.  

Mangler du en bryllupsgave idé?

Den perfekte bryllupsgave kommer i mange formater og udformninger, og kan have mange forskellige betydninger og tanker bag sig. Et bud på en unik og sjov bryllupsgave er en gæsteplakat, hvor festens gæster hver især sætter deres fingeraftryk med forskellige farver, for på den måde at skabe et unikt billede, som kun brudeparret har. 

Se vores udvalg af stempelpuder her.

En anden gave idé er en personliggjort plakat, hvor brudeparrets egne navne og bryllupsdato fremgår, så de får endnu et vedvarende og visuelt minde de kan hænge op i hjemmet efter festen. 

Er brudeparret interesseret i kunst, så er vores flotte William Morris kunstplakater et godt bud på en smuk og illustrativ gave, der giver hjemmets vægge nyt liv.