Sådan skriver du det perfekte god bedring kort!
Det kan være svært at finde de helt rigtige ord, når vi skal ønske en, som vi har kær, god bedring. Det kan være, at du har en tæt ven eller familiemedlem, som er kommet galt afsted eller, som desværre er blevet syg. Nogle gange er det nok bare at sende en sød hilsen med nogle blomster og andre gange kan det være det rigtige at besøge vedkommende og ønske dem god bedring sammen med et kort, som de stadig kan læse, selvom du ikke er der længere. Det kan føles trygt at have en lille hilsen fra en, som man har kær. Men hvad skriver man i et god bedring kort? Det prøver vi at give dig lidt gode forslag og inspiration til lige her!
Hvis du kender en, som har brug for en god-bedring-hilsen, så se vores store udvalg af god bedring kort, som passer perfekt til anledningen lige her!
Her får du 5 gode forslag til en tekst til god-bedring-kortet
Nogle gange kan konkrete forslag til det perfekte god-bedring-kort være mere nyttigt end nogle gode råd. Vi giver dig derfor fem god forslag til, hvordan du kan skrive god-bedring-kortet. Vi anbefaler dig at benytte vores forslag så meget, som du har lyst til, og at du supplerer med egne ord og tanker for at gøre kortet mere personligt.
1. Kære Hans
Jeg ønsker dig alt det bedste herfra og ønsker at fortælle dig, at der bliver sendt en masse god energi og tanker din vej. Du fortjener da slet ikke at være kommet ud for det her, så lad os tro på, at du snart er på højkant igen, så du igen kan have det godt.
Jeg ønsker dig rigtigt god bedring og håber på, at du snart er ‘fit for fight’ igen!
De kærligste hilsner
Henrik
2. Kære Hans
Hvor er jeg dog ked af at høre det, som der er sket med dig. At uheldet skulle ramme dig på denne måde er ikke fair, og jeg håber, at det hele snart bliver godt igen. Du skal vide, at du er i mine tanker hele tiden, og at jeg ikke kan vente til at se dig være frisk igen.
Rigtig god bedring til dig og husk, at jeg altid vil være her for dig!
De kærligste hilsner
Henrik
3. Kære Hans
Jeg ønsker dig rigtig god bedring med dig og håber, at du snart er helt frisk og klar igen. Det kom som et chok, da jeg hørte om, at du var kommet galt afsted, så derfor var der ikke andet for at sende dig en lille hilsen.
Det vil glæde mig at kunne besøge dig snart, så vi sammen kan få et lille smil på læben igen!
De kærligste hilsner
Henrik
4. Kære Hans
Rigtig god bedring kære ven. Jeg har tænkt på dig lige siden, at du kom galt afsted og sender dig derfor en lille hilsen, hvor jeg vil ønske dig alt det bedste. Jeg håber på snart at kunne se dig igen, og at du kommer dig hurtigt!
De kærligste hilsner
Henrik
5. Kære Hans
Aldrig havde jeg troet at du skulle komme så galt afsted, så derfor ønsker jeg dig alt det bedste i den kommende tid. Jeg er sikker på, at du kommer dig hurtigt og, at vi snart ses igen.
De kærligste hilsner
Henrik
Hvad skriver man i et god bedring kort?
Et godt god bedring kort bør skrives ud fra, hvem den sendes til. Det er vigtigt at skrive kortet ud fra, hvilken skade der er sket og alvoren i det. Er det en mindre skade, kan der sagtens tilføjes en smule humor til kortet, hvor det naturligvis er sværere at inkorporere humor i et god-bedring-kort til en, som er alvorligt syg. Der er mange faktorer, som spiller ind, når kortet skrives. Hvis du kender personen rigtig godt, kan du naturligvis sagtens give dig i kast med at få et smil frem på læben hos modtageren, når vedkommende læser det, hvor vi anbefaler at være mere varsom med dette, hvis du ikke kender personen super godt.
En tekst til god-bedring-kortet kan dog næsten aldrig gå galt. Det er som oftest tanken der tæller, så bare det, at du har fundet en flot kort og skrevet en lille hilsen, vil mange gange være nok til at frembringe et lille smil.
Et par gode råd til at skrive den gode tekst til god-bedring-kortet
Det perfekte god bedring kort er skrevet med samme stemning, som selve kortet indbyder til. Vælger du derfor et sødt kort, ville den søde tekst i god-bedring-kortet være det oplagte. Man kan også sagtens vælge et god-bedring-kort, som indbyder til en tekst, som har et mere humoristisk touch. Vores gode råd er derfor at skrive en tekst, som har samme stemning som kortet. Dernæst er det vigtigt at kende til personen, som modtager kortet. Husk på hvilken tilstand, som personen er i lige nu, hvilket derfor kan have en indflydelse på, hvordan du vil skrive dit kort. Men ofte kan det også være rart for vedkommende, at du skriver hilsenen, som om der ikke var sket noget, så vedkommende får følelsen af, at der ikke er sket nogen ændring i jeres relation. Det kan dog igen være meget forskelligt fra person til person.